Spareråd med hensyn til vandforbrug
Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at checke sin vandmåler jævnligt, f.eks. en gang om ugen. Vandspild fra utætte installationer og jordledninger kan nemlig udvikle sig til flere tusinde kubikmeter vand i løbet af ganske kort tid - med en meget stor regning til følge.
Når måleren først har registreret det ekstra vandforbrug, er det for sent.
Det er nemlig den enkelte grundejer, der hæfter for alt vandforbrug inden for ejendommens skel - herunder altså også vandspild fra en utæt jordledning, der trænger til at blive fornyet.